• Home
  • Lækker, vegansk påskemad til enhver smag

Lækker, vegansk påskemad til enhver smag

Loading Likes...


Er I klar til påske? Påsken står for døren, og derfor har jeg disket op med lidt inspiration til en god, lækker vegansk påskebrunch, -frokost eller -middag.

Flere opskrifter er baseret på de traditionelle påskeretter, eller det som vores familie og venner muligvis stadig spiser. Jeg bliver stadigvæk ofte stillet disse spørgsmål, som jeg er sikker på at andre veganere kan relatere til:

Hvorfor laver I retter der minder om animalske retter, når det netop er disse madvarer I vil undgå?”
Hvorfor vil I spise noget der smager, ligner og har konsistensen af det I har valgt fra?”
Hvorfor overhovedet spise noget der minder om det der strider imod éns holdning… er det ikke det sidste man savner som veganer?”

Se mine svar længere nede.

Sidste år lavet opskrifter på følgende retter*:

*tryk for at blive omredigeret til opskrifterne.

– Karry “sild” af auberginer
– Spinattærte med squash
– Mini desserttærter med cremebudding og ferskner
– Æggefrisalat med VeganEgg
– Tofu “fiske” filet med hjemmelavet remoulade
Valnøddeskaller med flødeskum og jordbær

Tryk for at blive omdirigeret til opskriften.

Her er mit bud på en forrygende menu til påsken 2020:

Æggefrisalat med karry, lavet med silketofu
Grøntsagssteg med sortebønner
– Tarteletter med like-chicken i asparges

De fleste veganere er ikke blevet det fordi de ikke kunne lide smagen af animalsk-baseret mad, men fordi der ligger andre etiske grunde bag det. Det er enten på grund af dyrvelfærd, planeten eller sundhedsmæssige årsager – så hvorfor ikke lave mad der minder om det man allerede kender (og rent faktisk kunne lide at spise)? Madlavning er en kunst, og man skal have lov til at udfolde sig og være kreativ… Tag det her som et eksempel: en æggesalat smager ikke kun af æg, en fiskefilet smager knap af fisk og en karrysild smager jo ikke super meget af sild. Hvad er mayonnaise? Det er lavet af æg, men er det æg? Smager det af æg? Ikke rigtigt. Hvorfor skal grøntsager så “bare” smage af grøntsager?

Der er intet unaturligt i at få konsistensen af “kød” ved at hakke champignoner, spise soja eller bruge gluten til andet end brød.
Der er intet galt i at bruge krydderier osv. til at give maden en god og lækker smag, eller en anderledes konsistens – det er nemlig dét madkunst handler om.

Derudover er der selvfølgelig masser af usunde veganske alternativer. Flere har påpeget, at nogle af disse erstatninger har en meget lav næringsværdi og egentlig bare består af fedtstoffer, bindemiddel og forskellige smagsstoffer – men der er også utallige ikke-veganske madvarer der består af E-numre, masser af usunde fedtstoffer, smagsstoffer og intet andet. Hvorfor er det kun et problem når det er vegansk?

Jeg håber I forstår budskabet og husk nu at sprede kærlighed og god karma <3

Hvis I har spørgsmål eller tilføjelser er i velkomne til at skrive en kommentar – jeg vil meget gerne høre jeres mening om emnet.