• Home
  • Skønhed
  • The Pip Box (UK) – December “Festive Glam”

The Pip Box (UK) – December “Festive Glam”

Loading Likes...

En anmeldelse af min absolut yndlings beauty box fra @THEPIPBOX. Enjoy!

Mørk chokolade med saltet karamel fra Raw Halo

Rigtig god af en mørk chokolade at være. Den har en speciel smag af karamel der bare giver lidt ekstra. Den er ikke snasket, som en “mælke” chokolade, så det skal man i hvert fald ikke forvente.

“Sea Buckthorn Creamy Body Wash” fra Weleda

Design:

Jeg kan godt lide farver, så den orange tube er lige mig. Farverig og sommerlig.

Anvendelse:

Påføres som en almindelig body wash. Den skummer ikke så meget, men føles meget blødt på huden. Den dufter faktisk meget godt uden at være “for parfumeret”. Det er nok en personlig præference, men jeg bryder mig generelt ikke om produkter der dufter alt for sødt, eller kraftigt.

Resultat:

Efterlader huden blød, glat og selvfølgelig – ren.

Vil jeg selv købe den? Det er helt sikkert en god body wash og hvis jeg var på udkig efter en, muligvis – men det er ikke rigtig noget jeg mangler.

Mascara fra Code VLM

Indpakning:

Indpakning er en lille smule anderledes end de fleste man har set. Der er en lille lap der stikker ud, hvor man kan se et før/efter billede og en lille anmeldelse. For at være ærlig, var jeg ikke helt vild med det. Af en eller anden grund, synes jeg at det virkede lidt utroværdigt – hvorfor har man behov for et før/efter billede og anmeldelser på selve indpakningen? Det mindet mig lidt om hårfarveæsker – vi ved alle sammen at resultatet ALDRIG bliver ligesom på billedet.

Design:

En sort tube. Stilren er simpel.

Anvendelse:

Buet børste, nem at bruge.

Resultat:

Jeg elsker simpelhent denne mascara.

Hvad har jeg lært? Døm aldrig en bog på dens omslag! Mit førstehåndsindtryk da jeg så indpakningen var ikke begejstring. Jeg fandt det lidt utroværdigt at der skal være et før/efter billede, men nu synes jeg at efter-billedet er en total undervurdering. Det ser endnu bedre ud i virkeligheden!

Jeg har, under min overgang fra brug af almindelig make-up til cruelty-free og vegansk, haft super svært ved at finde en god mascara. Jeg synes det var svært i forvejen, men det blev bestemt ikke nemmere. Jeg har prøvet nogle forskellige mascaraer, desværre uden helt. Jeg var derfor på udkig efter “the one & only” mascara. Takket være The Pip Box, har jeg nu fundet en ny yndlings. Den giver meget længde og nok volumen, uden at klumpe.

Varighed:

Den holder en hel arbejdsdag. Den er ikke vandfast, men udtværer helt sikker ikke.

Vil jeg selv købe den? Uden tvivl.

“Phase Zero” Lip gloss fra REGAl

Indpakning:

Indpakningen er lyserød, så jeg kan selvfølgelig godt lide den! 😀

Design:

Jeg kan godt lide designet. Det er egentlig ret simpelt og typisk for en lip gloss med en rund glas cylinder, men jeg synes det sorte på toppen gøre den lidt mere stilet, og giver et touch til designet.

Anvendelse:

Jeg bliver så lykkelig når jeg prøver en lipgloss der ikke klistrer. Det er dejlig blødt på læberne og håret klistrer ikke på det!

Resultat:

Mørke farver er generelt ikke lige mig, men jeg synes lige den her klæder mig super godt. Det er en smagssag – men personligt er jeg vild med farven.

Varighed:

Det er ikke en long-lasting lip gloss, så det holder kun i nogle time vil jeg sige. Hvis man skal have det på hele dagen, er det en god ide at have med i tasken.

Vil jeg selv købe det? Ja.

“Hydrating Super Balm” fra Lucky Cloud

Design:

En fin lille bøtte. Den er gennemsigtig, så den flotte orange læbomade kan ses igennem.

Konsistens:

Blød med stort B. Den glider så godt på læberne og føles så dejlig blød. Jeg vil nok sige at den minder om en meget mere flydende version af vaseline.

Anvendelse:

Der skal anvendes meget lidt ad gangen. Den er super fedtet (på en dejlig måde), og ikke særlig tyk. På trods af den orange farve den har, er den faktisk gennemsigtig når påført.

Resultat:

Den holder læberne fugtige og bløde. Jeg tror jeg har en ny yndlings læbomade.

Vil jeg selv købe den? Jeg tror næsten ikke jeg kan undvære den nu, så ja!

Guld flydende eyeliner fra Elate

Design:

Designet er jeg rigtig begejstret over. Jeg synes simpelhen det er så flot og originalt. Jeg er generelt fan af træ-ting, så jeg synes jo selvfølgelig at den flotte træbeholder er fantastisk. Derudover er det et bærdygtigt materiale, så det giver mange pluspoints hos mig.

Anvendelse:

Nem at anvende. Stregen er ikke super tynd, eller super tyk – sådan lige i mellem.

Resultat:

Guld eyeliner er ikke ligefrem noget man går med i hverdagene – men jeg synes faktisk den er flot. Jeg elsker jo guld og glimmer <3

Collagen Face maske

Design:

Helt almindelig sheet-maske.

Anvendelse:

Helt almindelig sheet-maske.

Det vil sige, man tager den våde make ud af papiret og lader det sidde på ansigtet i 10-15 minutterne. Sheet-masker er aldrig super behagelige at sidde med, da hullerne til øjnene og næsen aldrig rigtig passer til ens eget ansigt. Det føles dog dejligt på huden og ganske opfriskende.

Resultat:

Hydrere huden så fint. Masken er altså til dig som har brug for en forfriskende boost.

Vil jeg selv købe den? Muligvis. Jeg synes den er super god, men ikke så meget anderledes fra andre sheet-masker. Det er så fint med lidt fugtighed på huden, men om det bliver lige den, er ikke et must for mig.

Det var det for nu. Jeg glæder mig super meget til at fortælle jer om Januar måneds Hygge Edit. Hvor fedt er navnet lige!

doagoa

Hej! Velkommen til min blog. Her finder du inspiration til lækre, veganske opskrifter og cruelty-free beauty produkter. Mit formål er at dele min plantebaseret passion med jer, i håb om at alle kan se hvor lækkert, og nemt det er at leve vegansk.

Add Your Comment